Morten Piil fra Information var igennem en menneskealder et af fyrtårnene i dansk filmkritik. Hans kritiske sans og analytiske evner var knivskarpe, og ikke mindst hans blik for filmskuespillerens metier var uovertruffent. Jeg kunne skrive mangt og meget om Morten Piils indsats for både dansk film og dansk filmkritik, men det er ikke det, det skal handle om her.
Jeg havde i en årrække fornøjelsen af at arbejde tæt sammen med Morten. Vi var en slags makkerpar i spidsen for filmskribenternes forening. En lille junta, populært døbt Bodil-komiteen. Vores arbejdsfordeling var klar. Jeg var den yngre, udadvendte formand, som tog sig af det med at stå på scenen i Imperial foran 1.000 mennesker iklædt pingvintøj. Jeg var typisk med på den værste, når det gjaldt om at få en flot fest stablet på benene. Morten var den erfarne, som i kulissen sørgede for, at principperne blev holdt i hævd. At vi som filmkritikere ikke gik på kompromis, uanset hvilke fristelser jeg blev udsat for i mine bestræbelser på at skabe maksimal festivitas. Det var et af den slags lykkelige makkerskaber, hvor to meget forskellige temperamenter viser sig at passe godt sammen.
