0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Forfatter: Socialdemokratiets yndlingsdigter var selv flygtningeven

Når I synger ’Når jeg ser et rødt flag smælde’, så husk, at den er skrevet af en mand, der gennem hele sit liv hjalp politiske flygtninge

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Philip Ytournel/POLITIKEN
Arkivtegning: Philip Ytournel/POLITIKEN
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Socialdemokratiets yndlingsdigter, Oskar Hansen (1895-1968), som er elsket for især ’Når jeg ser et rødt flag smælde’ og ’Danmark for folket’ hjalp gennem sit liv flere gange politiske flygtninge i Danmark.

Det skete bl.a. i foråret 1933, hvor den 20-årige tyske venstresocialist Herbert Ernst Karl Frahm var på vej til Norge. Han brugte Willy Brandt som sit dæknavn, og han holdt fast i dette navn, da han senere blev den helt store socialdemokratiske politiker i efterkrigstidens Vesttyskland. Overborgmester i Berlin 1957-66 og forbundskansler 1969-74. I erindringsbogen ’Min vej til Berlin’ fortalte han, at han var sejlet med en fisker fra Travemünde til Rødbyhavn på Lolland. Han blev forfærdeligt søsyg, men fik livsmodet tilbage med en kop stærk kaffe med et passende kvantum akvavit.

»Samme dag rejste jeg videre med toget til København. Jeg meldte mig hos det danske ungdomsforbund. Herfra sendte man mig videre til forfatteren Oskar Hansen, en medarbejder ved partiorganet, i hvis hjem jeg fik en hjertelig modtagelse, indtil jeg få dage senere fortsatte med skib til Oslo. Allerede i København blev jeg klar over, at det ikke ville være let at give udlandet et korrekt billede af begivenhederne i Tyskland. De danskere, jeg talte med, lod skinne igennem, at de anså det for stærkt overdrevet, hvad der blev berettet om grusomhederne i Tyskland. Var tyskerne ikke et kulturfolk? Tydede ikke alt på, at det var ’emigranternes’ dømmekraft, der var noget i vejen med? Udmalede vi det navnlig ikke alt for mørkt, når vi talte om, at Hitler betød krig?«

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Deltag i debatten nu

Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.

Læs mere

Annonce

Læs mere