Der er få symboler, der vækker følelser i os som Dannebrog. Nogen ser flaget som et navlebeskuende nationalt symbol. Andre elsker bare flaget, og kan næsten ikke få nok. Vi har spurgt 6 meningsdannere og danskere med et særligt forhold til flaget.

Hvad tænker du, når du ser Dannebrog?: »Jeg er ofte blevet fortalt, at Dannebrog ikke er mit flag - men det er misforstået«

Foto: Martin Lehmann
Foto: Martin Lehmann
Lyt til artiklen

Tarek Hussein, jurist, forfatter og debattør

»Mit forhold til Dannebrog har ændret sig med årene. Tidligere forbandt jeg det i høj grad med Dansk Folkeparti og en bøvet og ekskluderende form for danskhed, hvor der ikke nødvendigvis var plads til folk, som ikke kunne bunde en bajer, spise flæskesteg eller var velbevandret i dansktopmusik. Jeg har svært ved at placere, hvornår det præcis ændrede sig, men i takt med en personlig insisteren på, at jeg selvfølgelig er dansker, så har jeg fundet det vigtigere end nogensinde før at stå fast på, at Dannebrog ikke tilhører hverken Dansk Folkeparti eller nogen anden. Det tilhører os alle. Der er intet i vejen med at være stolt af sin nationale identitet, samtidig med at man bevarer et åbent sind og udsyn mod resten af verdenen«.

Samira Nawa, cand.polit. og mf (R)

»Jeg bliver glad og stolt, når jeg ser Dannebrog. Især i disse dage, hvor mange ifører sig de rød-hvide farver og har Dannebrog hængende ud over altanen i forbindelse med EM-slutrunden. For det er netop i denne tid, at Dannebrog symboliserer alt det, som jeg selv forbinder med flaget; fællesskab og sammenhold. Ikke for at definere os op mod andre, men for at signalere opbakning og sammenhold på tværs af køn, alder, herkomst og politisk ståsted. Jeg er ofte blevet fortalt, at Danmark ikke er mit land, og at Dannebrog dermed ikke er mit flag. Men så har man ikke forstået, at modersmålet kan være ét og fædrelandet et andet. Mit og mange andre efterkommeres fædreland er Danmark. Vores modersmål kan være alt fra farsi og urdu over russisk til tyrkisk og somali«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her