Vi var norske, vi var tyske, vi var danske, vi var homoer og heteroer, mænd og kvinder. Men vi sad sammen side om side, røde og hvide og ellevilde. For Danmark vandt også i Baku. Det sommerlige eventyr, der så smukt har forenet os i fælles utøjlet glæde over – forhåbentlig – at være i afskedsfasen med corona som en alvorlig trussel og landsholdets mirakuløse præstationer kunne fortsætte.

Vi vidste det endda, et par sekunder før dommeren fløjtede kampen af på den lille pc-skærm på sommerhusets terrasse, hvorfra vi fulgte slagets gang. For inde hos naboen kom det rigtig gammeldags tv-signal en my hurtigere end internettet, så jubelbrølenes nåede os inden slutfløjtet.