De seneste dages opstand i Cuba har man ikke set magen til, siden Fidel Castro kom til magten i 1959. Aldrig under den cubanske revolutions mange op- og nedture er tusindvis af mennesker gået på gaden i protest mod landets kommunistiske styre. Det vil sige ikke før nu.

Livet er blevet ubærligt for de fleste cubanere. Der er mangel på mad, selv hvis man har penge at købe for. Køerne er alenlange, og det er for første gang i et ellers ret velfungerende sundhedssystem en katastrofe at blive syg, fordi kapaciteten både er overbelastet af coronapatienter, og der er mangel på medicin. Den sidste dråbe er blevet tilføjet af mange strømafbrydelser, fordi elforsyningen svigter. Uden luftafkøling er nætterne smeltende hede.