Jeg har kaldt regeringens finanslov for verdens kedeligste finanslov. Det står jeg gerne ved. For visse finansministre ville det formentlig være en ros. Særligt, hvis man forsøger at træde på bremsen og prædike økonomisk tilbageholdenhed.
Om min kritik tages som ros i dette tilfælde, er faktisk uvist. Men vi kan konstatere, at regeringens finanslovsforslag er klinisk renset for svar på tidens store udfordringer. Med undtagelse af en del gode initiativer for at sikre en balance mellem land og by er det en aldeles tam omgang.


