Noget af det bedste, man kan gøre en lørdag formiddag i København, er at gå en tur, hvor man lægger vejen forbi loppemarkedet på Israels Plads, køber en frikadelle i Torvehallerne og drikker en kop kaffe et eller andet sted. Den tur er blevet et af mine faste weekendritualer, og i lørdags besluttede jeg, at kaffen skulle indtages ved den fine gamle telefonkiosk for enden af Fiolstræde foran Nørreport Station.

Mens jeg sad der og kiggede på det søvnige morgenmylder, gled mit blik hen over belægningen rundt om Nørreport. Jeg kiggede på alle cyklerne, der står lavt placeret i en slags cykeløer, og jeg løftede blikket og så op på de runde tage, der svæver over stationen som magiske svampe.