Under coronakrisen så vi for første gang i årtier et demokrati og en statsmagt, der turde tage et opgør med den ortodokse nyliberale tænkning, men også en stat, der turde intervenere i markedet og sætte konkurrencehensyn over styr for at få os igennem pandemien.
»Regeringen fortjener stor ros i håndteringen af coronaepidemien for at gøre op med den såkaldte nødvendighedems politik, hvor man har haft nogle meget stramme ortodokse regler i den økonomiske tænkning, der har begrænset meget kraftigt, hvad demokratiet kunne vælge at gøre«.
