Det er vitterlig ikke meget, jeg savner fra min tid på Christiansborg. Bortset fra fantastiske kollegaer og så den galgenhumor, der blomstrer, når dagens ret er tørre medietæsk og modvind i vælgerhavet. Og så altså fokusgrupper. Dem savner jeg.
Et par gode timer med vælgerne. En professionel sludder for en sladder. Selvfølgelig er klassiske meningsmålinger også interessante. Tallenes troværdighed er overraskende stor i et system, der hele tiden drømmer om nye regnemodeller. I en kritisk periode besluttede vi – en lille kreds af bureaukrater– at det nok var bedst, at den politiske ledelse ikke så de aktuelle målinger. Tekniske problemer. Nerverne skulle holdes i ro. Og ligeledes er jeg – ’desværre’ – kommet til at udsende en hjemmefabrikeret måling, der viste, at den borgerlige regering havde voldsomt momentum. Det er jo kun små marginaler, som skal flytte sig, før verden ser helt anderledes ud. En lille smule til V, lidt til DF, og, voila, blå blok stod til at udskrive valg. Og vinde. Det var ikke alle, der syntes, at den aprilsnar var lige sjov.
