Pæne ord fra præsident Macron til unge algeriere i Frankrig støder mod fortidens skygger og nutidens brutale virkelighed, skriver Michael Seidelin i denne klumme.

Michael Seidelin: Forleden samlede Macron en gruppe unge med tilknytning til Algeriet i Elysée-palæet. Og så gik det galt

Foto Mosa'ab Elshamy
Foto Mosa'ab Elshamy
Lyt til artiklen

Det var fint med kolonier, så længe varerne fra de varme lande strømmede til Europa, og de indfødte holdt sig i ro. Det blev kompliceret, da asiater, afrikanere og nordafrikanere for alvor begyndte at gøre oprør fra begyndelsen af 1950’erne. Nu er den gal igen, for kolonialismens spor trækker lange, dystre skygger, og opgørene med fortiden forpester nutiden.

Det oplever præsident Emmanuel Macron i disse dage, hvor han få dage før markeringen af 60-års dagen for det franske politis massakre på 150-200 algeriere og andre nordafrikanere i Paris 17. oktober 1961 forsøger at normalisere forholdet til den tidligere koloni Algeriet, som efter en blodig kolonikrig opnåede uafhængighed i 1962.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her