I sidste uge sluttede seneste sæson af ’Gift ved første blik’, og én skilsmisse kom bag på DR’s eksperter: Michael og Pernille, der ellers virkede som et perfekt match. Der var bare det, at Michael stemte på Enhedslisten, mens Pernille undervejs i serien tog sin navnesøster fra Nye Borgerlige i forsvar. Hverken programmets parterapeut eller parret selv havde forudset, at politisk uenighed kunne blive en dealbreaker. I Danmark har vi nemlig et ideal om, at den slags ikke skal slå skår i private relationer. Som Pernille giver udtryk for til dr.dk: »Det er for mig lige meget, om min partner er enig med mig eller ej, så længe han er villig til at være nysgerrig på andres holdninger og meninger på en ikkedømmende måde«.

Ideen om mødet på tværs af politik kan vel spores til 1700-tallets borgerlige offentlighed, som Habermas har beskrevet. Dette diffuse sted, hvor frie, lige mennesker afprøver synspunkter på hinanden, hvor vi finder en ’midte’ hinsides blokpolitik, forbliver sagnomspundet. Inden for en kortere årrække har vi haft Ny Alliance (2007-09) og Borgerligt Centrum (2009-11), der begge proklamerede et midteroprør mod blokpolitik, mens Alternativet blev født i 2013 af et ønske om at være grønne frem for røde eller blå. Kristendemokraterne har brugt strategien i årtier. I f.eks. 2004 skrev den daværende formand i Kristeligt Dagblad, at partiets midterpolitik »sikrer, at dansk politik ikke fuldstændigt knækker sammen under vægten af to tunge blokke«.