Hvad djævlen laver et dansk flådefartøj, udrustet med helikopter, frømænd og ildkraft, i Guineabugten, 7-8.000 kilometer herfra?
Det er ikke en rar tanke, at fire døde formodede pirater befinder sig i en kølecontainer på det danske skib. At endnu en har fået amputeret et ben om bord på skibet. At han og tre andre er tilbageholdt og bogstavelig talt buret inde på dækket. Og at en niende mand om bord på den formodede piratbåd ved nærmere eftersyn åbenbart er gået ned med sin båd og druknet under en konfrontation med danskerne.
Hvad i tropehimlens havn foregår der?
I en god verden var det aldrig sket. Men her på kloden er det svært at se et bedre alternativ her og nu.
I Det Sydfynske Øhav ville selv nok så gesvindte pirater ikke have en chance. Anderledes i Guineabugten. Flere af kyststaterne tæller vrede, frustrerede unge mænd, som godt kan lade sig friste af godt gammeldags pirateri mod den rige verdens fine skibe, der sejler forbi. På en god dag kræver det ikke mere end en gummibåd, et par stiger, nogle kasteliner, håndvåben og den nødvendige brutalitet til at borde et skib, holde besætningen op, stjæle kontanter og værdifulde løsdele og forsvinde i ly af bølger og mørket. Flere af kyststaterne har hverken en effektiv søgående ordensmagt eller et fungerende retssystem til at opspore, dømme og fængsle pirater.
Så hvad gør Danmark, en af verdens flittigste skibsnationer, der konstant har 30-40 kommercielle handelsskibe et eller andet sted i Guineabugten ud for Vestafrika?
Vi kan sige pyt – det må rederiernes forsikringsselskaber tage sig af. Indimellem kan der forekomme pirateri, et røveri, måske et overfald om bord. Det må sættes på regningen. Eller hvad? Hvis det går op for potentielle pirater, at de blot kan tage for sig, skal vi bare se løjer.
En anden mulighed: Vi kan kræve ansvarlighed af kyststaterne, også uden for deres territorialfarvand, og forvente, at de vil håndhæve lov og orden helt ude på det dybblå hav … glem det. Deres økonomi og politiske vilkår vil aldrig tillade dem at prioritere vores rederiers frygt for pirater.
Formodede pirater fængslet i 13 dage: Sigtet for drabsforsøgTredje mulighed: Vi kan også overlade det til rederierne at bestykke deres skibe med lejesoldater og kanoner, altså ikke blot vandkanoner, og lade dem skyde, dræbe og sænke hvem som helst, der måtte ligge i vejen for skibenes sejlads og kurs. Effektivt? Måske. God idé? Næppe. Snarere opskriften på det vilde vesten til søs.
Fjerde mulighed: Vi kan forsøge at lave en aftale med kyststaterne og andre skibsnationer om en fælles patruljering. Helt ideelt. Bør forsøges. Men hov, det er forsøgt. Uden held. Imens fortsætter skibstrafikken, som ikke kan vente på diplomatiske gennembrud. Olie, andre varer og julegaver skal frem.
Femte mulighed: Derfor ligger fregatten ’Esbern Snare’ i Guineabugten. Ikke optimalt for kystnationerne. Slet ikke optimalt for os – vi kan jo ikke have krigsskibe over hele verden. Men kystnationernes regeringer anerkender det.
Havretskonventionen giver grønt lys for den danske tilstedeværelse. Fregattens apparater afslører, om den holder sig uden for kyststaternes territorialfarvand. Frømændenes og ’Esbern Snare’s kameraer afslører, om de opererer aggressivt eller i selvforsvar. Og det danske retsvæsen kan efter konfrontationer til søs sikre de formodede pirater en beskikket forsvarer, som det er sket, og stille dem til ansvar i København – ligesom frømændene og fregattens kaptajn kan stilles til ansvar.
Hvad de danske myndigheder håber, er at afskrække potentielle pirater til at holde sig hjemme. Hvad myndighederne frygter, er netop ildkampe, som efterlader døde formodede pirater i kølecontaineren og andre i dækkets bure.
Mette Frederiksen hylder dansk besætning efter ildkamp med piraterMen med lidt held vil én eller flere kyststater overtage herfra.
At sætte de overlevende formodede pirater ud i en gummibåd med en halv dunk benzin vil forkvakle hensigten om at skabe lov og orden. Hvis mulige pirater ikke skal frygte værre end at blive sendt tilbage på stranden, vil det ligne en invitation til mere pirateri.
Derfor må den ledsagende omkostning ved ’Esbern Snare’s udsendelse være, at det danske retsvæsen overtager, hvis piraternes egne stater ikke vil. Så må de arresterede formodede pirater hentes til Danmark, sættes for en dansk dommer og, hvis de kan dømmes, sættes i et dansk fængsel. Lad det ske i en ruf ved åbne retssager … ikke i dølgsmål og bag lukkede døre. Hvis udsendelsen skal tjene lov og orden, må de efterfølgende retsopgør også demonstrere, hvordan lov og orden ser ud i et retskaffent samfund.
fortsæt med at læse
