Da Putin i slutningen af sidste år væltede det globale skakbræt og opmarcherede tusinder af soldater ved den ukrainske grænse, fik han verden til at gå i panik. En invasion var tilsyneladende nært forestående, og længere ude i horisonten truede en ny global konfrontation mellem atommagter. Og der er ikke faldet mere ro på siden: Under en telefonsamtale mellem Putin og USA’s præsident, Joe Biden, 30. december udvekslede de to ledere trusler, hvilket ikke just tog brodden af situationen. Enhver episode langs den russisk-ukrainske grænse kan få det hele til at eksplodere.
Den russiske ledelses argumentation for optrapningen er besynderlig: Russerne fastholder, at de reagerer på, at Vesten vil »trække Ukraine ind i Nato«, og på, at Nato trænger ind på det, Kreml betragter som Ruslands interessesfære. Men det argument ligner bluff. For kendsgerningen er, at Nato, trods alle sine imødekommende gestusser, ikke er i nærheden af at tilbyde Ukraine medlemskab.
