De seneste uger har jeg de fleste aftener tilbragt en times tid i godt, filosofisk selskab med Wolfram Eilenbergers bøger ’Troldmændenes tid’ og ’Frihedens ild’ om to epoker i det 20. århundredes filosofi.

’Troldmændenes tid’ fokuserer på Ludwig Wittgenstein, Martin Heidegger, Walter Benjamin og Ernst Cassirer, der på forskellige måder var udfordret af frembrusende modernitet, det nye ’massemenneske’ og den store meningsløshed som rungede efter Første Verdenskrigs ufattelige slagtehus. Efter filosofiens ’herrelandshold’ træder kvinderne i ’Frihedens ild’ ind på scenen i skikkelse af Simone Weil, Hannah Arendt, Simone de Beauvoir og Ayn Rand.