Tilbud: Få digital adgang og avisen leveret i weekenden for 199 kr./md.

I den ottende film om Peter Parker alias Spider-Man er der igen både skøn ramasjang og sart teenageromantik for alle pengene. Men hvor meget længere kan trådene trækkes?

Spider-Man svæver endnu en gang mellem tegneserieramasjang og teenageromance

I filmens flyvende start prøver Spider-Man (Tom Holland) og kæresten MJ (Zendaya) at undfly fans, fjender og en hensynsløs presse.   Foto: Foto: Marvel/Disney
I filmens flyvende start prøver Spider-Man (Tom Holland) og kæresten MJ (Zendaya) at undfly fans, fjender og en hensynsløs presse. Foto: Foto: Marvel/Disney

Der bliver slået et par rekorder med denne ottende film med Peter Parker alias Spider-Man som hovedperson, og det er der gode grunde til. Den ene er instruktøren og den anden hans hovedrolleindehaver.

Jon Watts har nu instrueret en hel trilogi om en og samme Marvelhelt (også ’Spider-Man: Homecoming’ 2017, og ’Spider-Man: Far from Home’, 2019), og han gør det med fin sans for både de trykte tegneseriers lystigt sandsynlighedsskyende ramasjang og for den generte teenager Peter Parkers sarte følelsesliv.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad
PodcastSe alle
Uanset hvor velfungerende en grønlandsk familie man er en del af, så lurer frygten for, at andre danskere skal se skævt til en og dømme en ude, bare fordi man er grønlænder, fortæller Sorlannguaq Maria Ravn.

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her