Litteraturen lever, fordi vi læser den, får mening ud af at tale om den og er sammen om den.
I en hverdag fuld af notifikationer og feeds kan tiden dog ofte føles knap, og det kan være svært at sætte sig ned og forsvinde ind i litteraturen. Det hører vi mere og mere fra vores gymnasieelever. Hvordan får vi skabt læsere på det vilkår? En danskfaglig litteraturkanon kunne være en ledestjerne for læsningen, men den lyser ikke uden læserne.


