Ligesom andre konservative universitetsprofessorer, der ønsker talefrihed i undervisningen, var jeg engang imod at skabe en stemning i undervisningslokalet, hvor de studerende føler sig beskyttet mod udtalelser, som de finder følelsesmæssigt ubehagelige – fra ’mikroaggression’ til politiske perspektiver, der afviger fra den nuværende liberale ortodoksi.

Jeg havde den opfattelse, at etableringen af disse såkaldte safe spaces eller trygge rum ville være at barnliggøre de studerende ved at afskære dem fra udtalelser, som de kunne synes var den mindste smule ubehagelige. Jeg mente, at et af målene med undervisningen vel også måtte være at gøre de studerende ilde til mode.