Se, det summer af sol over engen, kvad digteren Holger Drachmann i ’Maj-Visen’, der blev skrevet til det i dag nok lidt glemte skuespil ’Brav-Karl’, der havde premiere i 1903. Og det er en linje, der indgyder de fleste med bare en smule poesi i hjertet hæmningsløs glæde ved livet. Det grønne hav af græs med blomsterfloret som farvestrålende bølgetoppe, og hen over dette de svirrende bier og deres livsbekræftende lyd. »Da dages, da kommer, den danske skærsommer«, som det hedder i en anden vidunderlig sang, Christian Richardts ’Når egene knoppes’, som Oluf Ring mesterligt satte toner til.

Desværre er idyllen begyndt at knage i fugen. Bierne og deres insektkolleger er truet. Og af hvad: af civilisationens æstetik.