Vi tyvstartede agurketidsæsonen i år, da først Lagkagehusets kageperson og senere Føtex’ T-shirt med påskriften ’Fars hus, fars regler’ ramte medierne og i særdeleshed de sociale medier. Og når der først bliver smidt en mønt i automaten, der bare lugter minimalt af identitetspolitik, så er det de samme forudsigelige farjokes, der rulles ud af de samme forargede mennesker. For det er da også for galt, og man må da heller ingenting længere, og skal man nu også kalde en vandmand for en vandperson, og det er da ren kagemand og bomfaldera og hist op og kom herned.

Der er to problemer. Det første er det segment af borgere i Danmark, der mener, at de har patent på, hvordan verden skal anskues, og hvordan vi må tale om den. Det vidunderlige paradoks er dog, at det er præcis samme segment, som beskylder en yngre generation, som de har meget svært ved at relatere til, for at gøre præcis det, de selv gør: dikterer, hvordan verden skal opfattes og italesættes.