De toneangivende virksomheder og fagforeninger i magteliten repræsenterer ikke de mest inflationsudsatte grupper. Derfor er der brug for en økonomisk politik, som kan beskytte lavindkomstgrupperne mod inflation.

Lektor: I det øjeblik priserne begyndte at stige, blev det tydeligt, hvem der reelt har luft i økonomien

Arkivtegning Philip Ytournel
Arkivtegning Philip Ytournel
Lyt til artiklen

I maj nåede inflationen op på 7,4 procent, det højeste niveau i næsten 40 år. Ifølge min kollega, lektor i økonomi på CBS Birthe Larsen, rammer den stigende inflation især lavindkomstgrupper, fordi priserne især stiger på fødevarer og energi, som både er vanskeligst at undvære og udgør en særlig stor del af lavindkomstgruppernes forbrug.

Med andre ord: Inflationen rammer socialt skævt.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

Mest læste

    1

  1. Hun havde ikke hørt fra sin kendte eksmand længe. Pludselig fortalte han alt om deres brud i populær podcast

    2. 2

  2. Biler ridses, punkteres og fyldes med hundelort – og frivillige trues på livet

    3. 3

  3. Derfor irriterer værternes Bubber-sprog så mange seere

    4. 4

  4. Bankmand i husarrest er dårligt nyt for Putin

    5. 5

  5. Hun var et af Det Kgl. Teaters helt store navne, da hun pludselig besluttede sig for at lave noget helt andet

    6. 6

  6. Benzin­priserne gør hverdagen dyrere, men danskernes økonomi får hjælp fra usædvanlig kant

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her