Dansk økonomi kan sættes over styr i en fire uger lang valgkamp, hvor ingen reelt taler om, hvordan de offentlige indtægter skal stige, skriver chefredaktør Amalie Kestler i denne kommentar.

Amalie Kestler: Hvem skal betale for lønløftet og resten af valgfesten?

Arkivfoto Finn Frandsen
Arkivfoto Finn Frandsen
Lyt til artiklen

Så slap regeringen sin længe planlagte valgkanin til de offentligt ansatte løs i valgkampen. Mere i løn! Til sygeplejerskerne, sosu’erne, fængselsbetjentene og pædagogerne og måske nogle andre offentligt ansatte. Forslaget koster tre milliarder kroner og skal bl.a. finansieres af det såkaldte økonomiske råderum. Enhedslisten og SF har allerede svaret: God ambition, men vi skal højere op, og det skal ske endnu hurtigere!

Forslaget udfordrer principperne i den særlige danske model, hvor arbejdsmarkedets parter fastsætter lønnen. De private forhandlere i DI og Dansk Metal er allerede på krigstien. Ud over angrebet på den danske arbejdsmarkedsmodel, der blev opfundet efter septemberforliget i 1899 og stort set – i modsætning til mange andre lande – har holdt løndannelsen uden for politiske slagsmål lige siden, frygter de også, at private lønninger vil blive presset op af de højere offentlige lønninger, og det kan være skidt for konkurrenceevnen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her