Rødblussende kinder, kolde fingre og jord under støvlerne er ting, jeg husker fra barndommen. Jeg mindes, hvordan en fantasiverden åbenbarede sig foran mig og i timevis trak mig fra virkeligheden. Jeg mindes, hvordan en afbrydelse af en leg var det værste, og hvordan jeg nogle gange bare kedede mig. Min barndom, for 10 år siden, ikke nutidens børns barndom.
Med årene og generationerne er naturens leg og den selvdigtede fantasi blevet udskiftet med ubesværet færdigproduceret underholdning serveret af et elektronisk apparat. Og det, mener jeg, sker efterhånden for tidligt.
