Det er blevet svært at være turist. Måske er det på grund af turismepausen under corona, at det blev så tydeligt her i vinteren 22/23. Måske havde vi helt glemt, hvor fuskede discountflyselskabernes forretningsmodeller er. Måske er vi blevet mere introverte af to-tre år i husarrest. Der er også det med, at globaliseringen som sådan lader til at være gået to skruer mere i stykker. Plus at der er opstået en samfundsstemning om, at vi alle bør arbejde mere og derfor skal afvikle vores fridage så tidsoptimeret som muligt. Plus at klimaomkostningerne ved at flyve rundt er holdt op med at være teoretiske og fremtidige, men i stedet simpelthen bare gået i gang. Er alt dette virkelig sket på to-tre år? Det føles sådan.
Så da feriekatastroferne begyndte at opstå hen over nytår, gav det genklang. Braget kom fra nogle prominente danske influencere, det vil sige folk med store følgeskarer på sociale medier, der uafhængigt af hinanden var taget på all inclusive-ferier i Egypten. Her havde de så fået nogle slemme maveonder. Og fordi den moderne medievirkelighed er, hvad den er, kunne den øvrige offentlighed følge disse maveonders udvikling time for time på Instagram sammen med en række kommentarspors-konflikter mellem influencerne, deres respektive charterselskaber, pressen og så de mange andre mennesker med meninger om influencerne, charterselskaberne, pressen, Egypten, maveonderne og så fremdeles.
