I det seneste nummer af skolelærernes fagblad, Folkeskolen, er der trykt en artikel, der både gav mig gåsehud og fik det til at løbe mig koldt ned ad ryggen. Den dokumenterede nemlig – problemet har også været berørt andre steder – ved hjælp af indtil flere kilder på forskellige niveauer i den komplekse organisation, som er den danske folkeskole, at skoleledelser i mange tilfælde hellere vælger at skille sig af med ansatte end at tage kampen med forældregrupper, når disse begynder at rasle med sablerne på de sociale medier. Også selv om der kommer repressalier fra faglige organisationer, og der må påregnes økonomisk kompensation for uretmæssig afskedigelse. Ja, det er ærgerligt, lyder det fra lederhold. Men det er lettere end bøvlet.

Selvfølgelig forstår man et eller andet sted godt, at en skoleledelse – og buddhaen skal vide at det er en erhvervsgruppe, der ikke har det nemt i noget omfang – tager den lille og kortvarige konflikt frem for en konfrontation, hvis størrelse og udvikling er uforudsigelig. For det beklagelige farvel til fysiklærer Annemarie eller engelsklærer Svend er afsluttet, så såre erstatningen for ubegrundet fyring er sat ind på kontoen, og der er ansat en erstatning i stillingen.