For 10 år siden var jeg på seminar med en flok andre lærere. Vi skulle diskutere oplægget til den nye skolereform. Jeg tror faktisk ikke rigtig, at jeg forstod, hvad der skulle til at ske, og hvordan min hverdag skulle forandres. Jeg tog af sted, fordi det altid er spændende at snakke skole og fremtid. Hvad jeg ikke vidste dengang, var, at det var startskuddet til 10 år, hvor tingenes tilstand i folkeskolen er blevet helt forfærdelige.
Vi har nu i 10 år haft en skolereform, der har eroderet vores folkeskole indefra. Ingen fra politisk hold – uanset partifarve – har helt haft lysten eller modet til at omstøde den elendige reform, på trods af at vores børn får det værre og værre og værre. Med reformen fik vi en totalt fejlslået inklusion, alt for lange skoledage, alt for store faglige krav, alt for lidt forberedelse og alt for lidt efteruddannelse til lærerne.
I går var jeg, der normalt har de store elever, vikar i en 5.-klasse. Der sad to børn med høretelefoner på, fordi de ikke kan rumme hverdagen i klassen. Der var også to elever, der for rundt og slet ikke kunne sidde stille bare ét minut, og som ikke fik ekstra hjælp. Når de elever når udskolingen, er mange af dem ikke i folkeskolen mere. Fordi de ikke kan rumme den folkeskole, der ikke kan rumme dem.
Da jeg blev lærer, blev jeg det, fordi jeg ønskede at undervise. Ikke for at være specialpædagog, som efterhånden er det, der kræves for at undervise i en ’almindelig’ folkeskoleklasse.
Jeg har en snigende følelse af, at I forældre derude ikke ved, hvordan tilstanden er lige nu i folkeskolen, måske fordi I synes, I har hørt og læst rigeligt, og at der er andre ting i verden, der trænger sig på. Men skolen er jeres børns verden, og I skal vide, hvad det er, I sender dem over til hver dag.
Ved I godt derude, at det efterhånden er 1/3 af underviserne, der er vikarer? Altså unge, der lige er kommet ud af deres ungdomsuddannelse? Ved I godt, at de unge ikke har lyst til at være lærere, fordi de ikke kan være de lærere, de gerne vil? Ved I godt, at jeres børn bliver psykisk syge af at gå i skole med de alt for lange skoledage og de alt for høje faglige krav?
Ved I godt, at flere og flere børn får skolevægring, fordi de ikke kan holde til at være i skolen? Ved I godt, at jeres børns lærere og pædagoger løber så stærkt, at de ikke kan klare presset, fordi de bruger mere tid på socialpædagogik end på undervisning? Ved I godt, at de løber panden mod en mur, når de prøver at få hjælp af kommunen?
Gad vide hvor langt vores politikere vil lade det her gå, før folkeskolen som institution bryder helt sammen. Gad vide hvor mange ressourcestærke familier, der til den tid har valgt et privat alternativ. Gad vide hvor mange uddannede lærere, der vil være tilbage og opleve det.
fortsæt med at læse
