I sidste uge var det to år siden, jeg flyttede til Sydkorea. Selv om jeg tidligere har boet i Japan, er det første gang, at jeg oplever at bo uden for Danmark i flere år ad gangen. Sagt med andre ord: Jeg er blevet en ’rigtig’ udlænding.

Det er ikke længere lige så spændende at træde uden for døren og betragte Seouls myldrende byliv. Og selv om bjergene stadig kan tage pusten fra mig, er jeg blevet vant til maden, duften, menneskene. Jeg er begyndt at kunne tale med, når der sukkes over tårnhøje boligpriser, jeg har lært at tage en paraply med under armen, både når det regner, og når solen skinner, og jeg har endda vænnet mig til missilaffyringer og at vågne midt om natten til luftalarmer, man alligevel bare slår fra for at sove videre.