Jeg har læst de seneste rapporter om dødshjælp fra Canada og Holland fra ende til anden. Canada har netop haft 5 års jubilæum for lovliggørelsen af dødshjælp, og i Holland har det været lovligt i 20 år.
I Canada er gennemsnitsalderen 76,3 år for folk, der har fået dødshjælp – og 95,1 procent af patienterne i MAiD-ordningen (Medical Assistance in Dying) er over 56 år, og 83,3 procent er 65 år eller ældre. Billedet er det samme i Holland, hvor 70 procent af modtagerne var over 70 år, da de døde.
