For ti år siden viste økonomen Piketty, hvordan den økonomiske ulighed stak af i toppen. Måske viser den kulturelle ulighed nogle af de samme tendenser.

Lotte Folke: Spørgsmålet er ikke, om nepobabyerne findes, for det gør de, men om de konsoliderer sig som klasse

Foto: Philip Ytournel/POLITIKEN
Foto: Philip Ytournel/POLITIKEN
Lyt til artiklen

Det er så lunt og velkendt, at få måske havde bemærket det, hvis ikke forfatteren Glenn Bech havde påpeget det forleden: at hovedrollen i Ole Bornedals nye film hedder Bornedal; hovedrollen i Bille Augusts nyeste film hedder Bier, og hovedrollen i den nye sæson af DR-serien ’Salsa’ hedder Coster-Waldau. Og at der ikke er tale om Ole, Susanne og Nikolaj, men om de tre danske filmikoners respektive børn Fanny, Alice og Safina.

Debatten om nepobabyer (forkortelse af nepotismebabyer) er med Bechs opråb kommet til Danmark efter at have rumsteret i USA hele året. Altså om de børn af kultureliten, der tilsyneladende har fast lane-adgang til mere kulturel kapital. De findes også i medieverdenen, skal jeg i øvrigt understrege; jeg begyndte selv at anmelde bøger som barn af boganmeldere, og jeg har også selv siden åbnet døre for folk, der havde kapital med hjemmefra. Det var dygtige folk, og jeg ville gøre det igen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her