Investeringsrådgiveren Lars brager ned ad H.C. Andersens Boulevard i sin Jeep, selvtilfreds over egne bedrifter og CO2-udledning. På fortovet slentrer vennerne Birk, Noa og Storm tilbage mod Det frie Gymnasium efter at have tilbragt frikvarteret i en pladebutik i Indre by. Deres tøj er laset, bestående af kedeldragter og genbrug, de er klædt på til Jordens undergang, også selv om deres forældre er velhavende, og de snart tager op i den ene fars sommerhus for at stresse af efter en uge med druk. Hvor Lars blærer sig med sin rigdom, skjuler dette segment af ungdommen deres.
Men hvorfor egentlig? Fordi mærkevarer er kiksede? Eller af hensyn til fattige mennesker? Fordi det er flovt at have privilegier? Fordi det er cool og respektindgydende ikke at have dem? Fordi man inden for visse kulturradikale miljøer mister retten til at tale, såfremt man opfattes som privilegeret? Og er det således et udtryk for ansvarsfralæggelse, når de unge foretrækker at tale om mere belejlige emner såsom køn og krop (som vi alle er i besiddelse af) frem for eksempelvis klasse og penge?
