Nogle utvivlsomt lidt gammeldags betragtninger om at gå på museum i en identitetspolitisk tidsalder.

Kim Skotte: Hvorfor ser jeg egentlig på kunst?

Foto: Joachim Adrian
Foto: Joachim Adrian
Lyt til artiklen

Min ven Martyn har efterladt sine støvler på stuegulvet. De bærer præg af ejermandens mange dage på South Downs, hvor han lufter Bob the Dog. Men det er ikke Martyn, jeg uvilkårligt tænker på, da jeg ser hans støvler stå alene. Det er malerierne af van Goghs udjokkede støvler.

Martyns støvler bliver automatisk en repræsentation af van Goghs maleri af støvler. I disse år bruger vi begrebet repræsentation i en identitetspolitisk betydning, men repræsentation handler vel også bare om, at noget repræsenterer noget andet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her