I al sin glans nu stråler solen, skrev Grundtvig, og hver morgen går jeg ind ad lågen til den lille nærliggende have, ser op og tænker ved mig selv, om et forår nogensinde har været mere velkomment end foråret i år?
Sidste år og forrige årti tænkte jeg sikkert det samme, og selv er jeg blevet flere år, end et lille barn er i stand til at forestille sig. Alligevel bliver hvert nyt forår ved med at forbløffe mig med dufte, farver og sol, som i midten af 1800-tallet af Grundtvig blev kaldt »livslyset over nåde-stolen«.

