»I en alder af 21 er jeg blevet gammel«, siger en af personerne i Peter Øvigs nye bz-bog, og det kan der være noget om. Det var lige præcis den alder, jeg havde, da jeg i efteråret 1986 for sidste gang var tæt på en bz-aktion og af flere grunde måtte sande, at jeg var blevet too old for this shit og derfor vendte i hvert fald den politiske del af bevægelsen ryggen.

Det kommer vi til, men når man vender en bevægelse ryggen, er det selvsagt underforstået, at man har været en del af den, og det var da også tilfældet. Jeg boede ganske vist aldrig i et af de besatte huse, men gennem Øvigs bog er jeg til min egen overraskelse blevet klar over, at bz-bevægelsen fyldte forbløffende meget i mit liv i 80’ernes første halvdel.