0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Rugbrødsfabrikken endte i en osteklokke

Bz’erne og fagbevægelsen havde et fælles ståsted og et fælles mål. Men bz’ernes selvtilstrækkelighed blokerede for, at kampen for boliger blev til noget.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jesper Stormly Hansen
Foto: Jesper Stormly Hansen

BZ. Demonstranter samles foran Frederiksberg Politistation for at gå i fakkeloptog til Rutanas gamle brødfabrik på Nørrebro.

Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

I Peter Øvig Knudsens (PØK) bog ’BZ, du har ikke en chance – tag den!’ er der i starten et kapitel med titlen ’Rugbrødsfabrikken Rutana’. Her fortæller murerlærling Kate Jørgensen om, hvordan hun i sensommeren 1981 sammen med sin kæreste Mikael og to andre unge (Jonas og Bene) beslutter at danne Ini’tivgruppen for et Ungdomshus. Mikael var i lære som maskinarbejder og Jonas og jeg som typografer. Ja, for det er mig, som er ’Bene’.

Det blev en fantastisk oplevelse og politisk erfaring at være med til at skabe en bevægelse, der i løbet af meget kort tid involverede flere tusind unge fra nær og fjern, og som kom på forsiden af alle landets aviser.

Da bevægelsen begyndte at besætte huse til det formål at oprette bofællesskaber, og den politiske mening ud over at forsvare sig mod politiet begyndte at fortone sig, var jeg skredet. Jeg er derfor i BZ-bevægelsens egen terminologi (fair nok) slet ikke rigtig bz’er og kan derfor ikke udtale mig om livet i de besatte huse, som jeg har besøgt, men hvor jeg ikke følte mig særlig velkommen.

Jeg synes alligevel, at jeg har noget vigtigt at bidrage med til historien. Spørgsmål, som PØK ikke berører ret meget. Hvordan og hvorfor kunne det lade sig gøre at ’tænde’ så mange unge så hurtigt, ofte blot ved mund-til-mund, løbesedler og plakater på mure? Hvad var det for et samfund, bevægelsen opstod af?

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter