Tegning: Mette Dreyer (arkiv)

Tegning: Mette Dreyer (arkiv)

Debat

Skal kvinder ikke tale pænt?

Feminister kræver at blive behandlet med fløjlshandsker, mens de selv pander mænd ned med en stor hammer.

Debat

Feminister har den store lup fremme, når de leder efter krænkelser mod deres eget køn. Når de taler om mænd, er de knap så fintfølende.

Krænkelsesparatheden er stor hos et særligt udsnit af danske kvinder. De står klar, nat og dag, til at opspore det mindste tegn på sexisme (det, der i gamle dage hed mandschauvinisme).

I deres verden krænkes kvinder konstant af mænd, og krænkelserne kan være kamufleret som selv den høfligste kompliment eller en almindelig samtale. Derfor er de altid på vagt. Ingen hændelse er for lille til at betyde noget.

Debatten om mænd og maskulinitet er i dag så bitter og mistænkeliggørende, at man forstår de mænd, der holder sig væk. Alene det at være mand opfattes efterhånden som et anslag mod kvinder. Ting, man aldrig ville sige om kvinder, råbes fra debatspalterne, så snart det handler om det andet køn.

Senest har en skribent i Politiken skrevet indlægget ’Hvorfor hylder vi dog mandebabyen?’. Her taler hun så fordømmende om en bestemt type mand, at det er svært at forestille sig den modsatte situation. Tænk, hvis nogen sagde sådan her om en kvinde:

»Jeg synes, det kunne være hamrende frækt for en gangs skyld at møde en kvinde, som havde læst en bog, der bare var en smule mere kompliceret end Jussi Adler-Olsens makværker. Men det er som oftest det højeste niveau, vi kan snige os op på«.

Sådan skrev skribenten – om mænd. Og hun blev endnu mere nærgående over for dem, hun døber »mandebabyer«.

Kvinder plejer ikke at bryde sig om, at mænd vurderer deres påklædning, men det gælder tilsyneladende ikke den anden vej

»En omvendt kasket, nogle udslidte gummisko, der burde have set indersiden af en container for flere år siden, og de der shorts, der ikke er shorts. I ved, hvilke jeg mener. Dem, som går ned over knæet og stopper midt på skinnebenet. Dem, som skriger til omverdenen, at her er en mand, som er stolt af, at han spiser frysepizzaer til aftensmad flere gange om ugen«.

Kvinder plejer ellers ikke at bryde sig om, at mænd vurderer deres påklædning, men det gælder tilsyneladende ikke den anden vej. Skribenten går endda i detaljer med, hvad hun mener, fremmede mennesker bør spise til aftensmad.

HENRIK MARSTAL

Store dele af dansk feminisme hviler på det samme solide fundament af dobbeltmoral. Man kæmper mod grimme ord på nettet og de sociale medier – og med rette – men samtidig problematiserer man selv mænd og maskulinitet.

Man insisterer på, at kvinder opfattes som individer, men samtidig omtaler man uden at blinke mænd som et kollektiv, der ifølge nogle debattører bærer et medansvar for, at individuelle mænd begår voldtægt. Danmark har nemlig en voldtægtskultur, lyder det.

Dobbeltmoralen går også igen i sproget. Den samme feministiske fløj, der forarges over ord som pigefnidder og hønsegård, bruger frisk og frejdigt ord, der nedgør mænd, alene fordi de er mænd. Mansplaining er for eksempel et ord opfundet af feminister. Det beskriver, når mænd forklarer kvinder noget på en nedladende måde.

Manspreading er opfundet af feminister til at beskrive, når mænd sætter sig i for eksempel metroen med spredte ben. Manronic er et andet ord opfundet til at beskrive en maskulin måde at være ironisk på. Man ved næsten ikke, hvad man skal sige til dette feministiske nysprog, andet end at dele af den kvindelige befolkning åbenbart har rigeligt med fritid.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Helt ærligt: Kan man forestille sig noget mere kønsdiskriminerende end at begrunde et negativt fænomen med en persons køn? Og så opfinde et ord for det? Og så kalde sig selv for feminist eller ligestillingsforkæmper?

Det relativt nye ord sexisme fås også i flere varianter. Der findes hverdagssexisme, sexisme i nattelivet og endda trafiksexisme. Ifølge Everyday Sexism Project i Danmark består trafiksexisme i, at mandlige bilister dytter, overhaler eller kører for tæt på kvindelige bilister (’Hvis du også har oplevet sexisme i trafikken, så skriv anonymt til vores hjemmeside’, lyder opfordringen).

Mens vi venter på, at tabuet brydes på dette for kvinder så alvorlige problem, kan vi måske appellere til, at dele af den danske feministfløj toner rent flag og indrømmer, at de ikke gør, som de selv siger. De kræver at blive behandlet med fløjshandsker, mens de selv pander mænd ned med en stor hammer.

Måske skulle de bare indrømme, at de slet ikke går op i ligestilling for kønnene, men i særstilling for kvinder. Det ville i det mindste være en ærlig sag. Og mon ikke de hurtigt kunne opfinde et nyt ord for kvinder, der hævder at være svage, men som insisterer på at bestemme, hvordan alle andre skal opføre sig?

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce