Handikappede studerende, der modtager statens uddannelsesstøtte og handikaptillæg, diskrimineres og straffes, hvis de udmærker sig i deres studier og modtager et legat eller stipendium, de er blevet indstillet til.
Selv om nyhedsudsendelser og tv-serier ofte fremhæver autistiske mennesker med særlige talenter, der er exceptionelt dygtige inden for deres interesseområder, anerkendes denne dygtighed ikke af vores lovgivning. Tværtimod straffes den. Hvis du modtager handikaptillæg til din SU, kan en udmærkelse koste dyrt og i værste fald medføre, at du mister dit handikaptillæg.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

