Hvad har Lars Løkke Rasmussen og Boris Johnson til fælles? Ud over at de begge har siddet på regeringsmagten i deres respektive lande, så er der langt mellem Tory-ekscentrikeren fra Oxford og Lars fra Græsted. De har dog ét overraskende fællestræk: deres begejstring for busser.
I et interview i 2019 blev den daværende premierminister spurgt, hvad han gjorde for at slappe af i sin fritid. Han svarede prompte, at han elskede at male små busser på trækasser. Ud over den åbenlyse absurditet betød Johnsons busfortælling belejligt nok, at hvis man googlede »Boris Johnson Bus«, så var det de hyggelige trækasser, der dukkede op, og ikke brexit-bussen, han turnerede rundt på med løgnagtige budskaber.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

