Min søn har svær autisme. I mødet med omverdenen misforstås børn og voksne som ham ofte. Folk har som regel en slags forståelse for autismen, men det er de færreste, der ved, at autisme også kan være en svær funktionsnedsættelse.
Når jeg i mit privatliv fortæller om min søn til nye bekendte, så fortæller jeg, at min søn har et alvorligt handikap. Jeg fortæller ikke, at han har autisme. For hvis jeg først gør det, så mødes han og jeg af forventninger, der ikke stemmer overens med vores virkelighed.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


