Det er sæson for hedebølger i Europa.
Fra slutningen af juni til begyndelsen af juli steg temperaturerne til mere end 37 grader flere steder på kontinentet, og det ramte især Spanien og Frankrig hårdt. Da naturbrandene blussede op, og tørken truede, trådte en række beredskabsforanstaltninger i kraft. Atomreaktorer blev lukket ned, bygningsarbejdere fik besked på at blive hjemme, skoler aflyste undervisning, og Eiffeltårnet lukkede for gæster. Men det kunne kun begrænse skaderne. Ifølge en foreløbig opgørelse mistede omkring 2.300 mennesker livet under den ti dage lange hedebølge.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.