Et gennemgående træk ved de danske sæsoner af ’Bachelorette’ er, at kvinderne efterspørger mere initiativ fra mændene frem for selv at tage det. Når Mai Cermeño i den seneste sæsons anden roseceremoni siger, at »nogle af mændene nok godt kunne have brugt tiden bedre«, eller når værten Petra Nagel til samtlige ’mingles’ minder mændene om at »huske at bruge tiden fornuftigt«, så er budskabet klart: Mændene skal vralte i hælene på kvinderne som logrende hundehvalpe, mens kvinderne kan blive stående og vente.
Det er netop dét, der kendetegner ’Bachelorette’-kvinderne: De vil hellere efterspørge initiativ fra mændene, end de vil tage det selv. De fremstår som syvsovende Tornerose-typer, der passivt venter på det rette elskovskys i stedet for bare at stå op og tage affære. Det er pinligt – både for dem selv og for produktionen – at de eneste kvinder, man åbenbart kan caste, er nogle, der mener, at mændene skal lave alt det hårde arbejde, så de selv kan høste frugterne bagefter. Problemet er bare, at de frugter, de høster, er forgiftet – af Snehvides onde stedmor og alle de konservative kønsnormer, der risikerer at forpeste en hel fremtidig høstsæson.
