Nogle forandringer kommer som en langsom erosion, ikke som et lyn. Man opdager dem først, når fundamentet er forskubbet, og man ikke længere står helt fast. Sådan har det været for mig siden oktober 2023.
Jeg er dansk-palæstinenser. Hele mit liv har jeg troet, at mit danske pas og min palæstinensiske baggrund kunne leve side om side. Førstnævnte gav mig rettigheder, frihed og tryghed. Sidstnævnte gav mig rødder, historie og et sprog for længsel. Jeg har set mig selv som en del af det danske vi — også når jeg har protesteret mod dets blinde pletter.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


