Forleden læste jeg to indlæg, der gjorde mig oprigtig bekymret for, hvor klimadebatten er på vej hen. De viser begge, at vi risikerer at ende i en blindgyde – hvis vi ikke siger klart fra.
I Politiken argumenterer Christoph Houman Ellersgaard, Andreas Møller Mulvad og Rune Møller Stahl for, at klimakampen er en klassekamp. »Første skridt væk fra kulturkløften er at erkende, at Støjberg har en pointe«, skriver de og foreslår, at klimapolitikken skal starte med elitens luksusforbrug – ikke med brede klimaafgifter, som gør fx benzin og kød dyrere, fordi disse også kan mærkes af almindelige danskere.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
