Følger man lidt med i europæisk politik for tiden, vil man hurtigt støde på ordet ’omnibus’. Et ukendt begreb for under et år siden, som nu er styrende for den europæiske dagsorden og nærmest den nye normal for lovgivning i Bruxelles. EU-Kommissionen foreslog den første omnibus tilbage i februar som led i en indsats for at »fjerne bureaukrati« og styrke konkurrenceevnen. Siden er der kommet seks forskellige omnibusser til, og flere er allerede på vej.
Problemet er, at den lidt fjollede ordlyd blot er et skalkeskjul for den sande betydning: deregulering.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

