Jeg står i en mørk og kold politibil. »Jeg ved godt, at det kan være ubehageligt, men du skal tage alt tøjet af og bukke dig ned og hoste«, beordrer en politibetjent. Jeg kigger skræmt ud på de syv andre betjente, der gennem forruden kan se direkte ind på min nøgne krop. Jeg føler mig ydmyget, umyndiggjort og umenneskeligt behandlet.
Denne krænkelse skete som følge af en fredelig demonstration, hvor jeg sammen med seks andre deltagere i klimakampagnen Nødbremsen protesterede mod regeringens planer om at bygge 15 nye klimaødelæggende motorveje. Men vi står ikke alene med denne slags oplevelser. I sidste uge stod jeg sammen med fem andre frem i Berlingske og fortalte om vores oplevelser med politiets brug af nøgenvisitationer. Ud over at beskrive seks dybt ubehagelige og grænseoverskridende oplevelser fremhæver artiklen på baggrund af ekspertudsagn, at denne praksis, når den benyttes uden en meget god grund, er ulovlig og i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3 om tortur og umenneskelig behandling. I både byret og Højesteret er det allerede flere gange i år blevet fastslået, at dansk politi har overtrådt denne paragraf.
