SU betaler mine og mange andre unges leveomkostninger. SU betaler også vores fornøjelser og den livsstil, vi ønsker at leve. Min opsparing brugte jeg på en tur til Afrika – en opsparing, SU har bidraget generøst til. Da jeg i Politikens debatspalter påpegede den uretfærdighed (Pol. 2.12.25), at vi har en ydelse, der er målrettet ressourcestærke unge, blev jeg mødt af mange reaktioner om hykleri, og med at jeg blot skulle lade være med at tage imod pengene. Det kan kritikerne have en pointe i.
En af kritikerne er Rune Møller Christensen fra Venstres Ungdom, der kalder det skamløst at tage imod Statens Uddannelsesstøtte (Pol. 2.1). Møller Christensen fremstår som en sand værdikriger, når han som kandidatstuderende på DTU har takket nej til at modtage ydelsen. Det kan vi sagtens hylde, men med denne argumentation må Møller mene, at alle borgerlige er gigantiske hyklere.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

