Firkløverregeringen blev dannet efter historisk lange forhandlinger, hvilket jeg tilskriver et historisk komplekst sammensat folketing og endog meget høje ambitionsniveauer fra de involverede partier. Jeg er stolt af resultatet, der i mine øjne emmer af den moderate grundtanke, at det tjener Danmark bedst at lade blokpolitikken stå som en historisk parentes og i stedet blande de bedste elementer fra flere politiske tilgange. I Moderaterne kalder vi denne syntese lilla, men bag det ligger der stærke elementer af grøn omstilling, rød social ansvarlighed og blå vækstpolitik.
Nu kan jeg så læse i Politiken, at mine gode kolleger i SF ved politisk ordfører Sigurd Agersnap og finans- og skatteordfører Sofie Lippert udlægger denne syntese som et opgør med 30 års økonomisk vanetænkning. Under overfladen er jeg langt hen ad vejen enig i deres analyse, men overskriften mener jeg derimod er strammet et nøk – eller ti – for meget.
