Begrebet ’kunstig intelligens’ gør mere end blot at beskrive en teknologi. Det former også vores forestillinger om den. Og måske er det netop ordet intelligens, der leder os på afveje.
Når vi kalder en maskine intelligent, begynder vi hurtigt at tale om den, som om den var et væsen. Den ’lærer’, ’tænker’, ’forstår’, ’husker’, ’beslutter’ og måske ligefrem ’vil’ noget. Sproget bliver næsten Disney-agtigt, som når en tekande, en bil eller en støvsuger får øjne, stemme, følelser og personlighed. Det er charmerende i en tegnefilm, men når vi skal forstå en teknologi og placere ansvaret for dens anvendelse, leder det os på afveje.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.




