I mange år har jeg levet af at læse korrektur. Rettet utallige stave- og slåfejl, sat endnu flere manglende kommaer og igen og igen forbedret det, man vel bedst kan samle under betegnelsen dårligt sprog. I takt med udbredelsen af kunstig intelligens er humane korrekturlæseres opgaver blevet færre, og en dag inden længe er vi sikkert ikke bare en truet, men en totalt uddød art.
Korrekturlæsere er ikke den første faggruppe, der oplever, at udvikling gradvis fører til afvikling. Typografer, possementmagere og børstenbindere vil, i det omfang de stadig findes, kunne synge med på klagesangen.
Dette er en klumme. Klummen er udtryk for skribentens holdning.




























