Hvordan kan vi se krise efter krise passere revy uden at forsøge at finde en løsning? Svaret skal findes i min generation og de erfaringer, der formede vores syn på politik.
For ikke så lang tid siden lærte jeg et nyt begreb af teenageren herhjemme: NPC’en, the non-playable character, eller på dansk: den ’ikke-spilbare karakter’. Unge bruger udtrykket om andre mennesker, hvis ageren virker afkoblet fra den omkringliggende verden, og som bare er til for at være til.
Begrebet stammer oprindeligt fra computerspillenes verden, men det beskriver perfekt den måde, min generation og jeg selv er i verden på, og det gjorde nas.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nu1
2
3
4
5
6
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her
