Debatindlæg afFrida Kampmann

Retorikstuderende

Jeg frygter, at måden, vi taler om donoren i relation til donorbørns identitet på, skaber en potentielt farlig sproglig virkelighed.

»Vi risikerer simpelthen at skabe et savn hos donorbørn, der ikke nødvendigvis var der i forvejen«

18 år er en særlig fødselsdag. Endelig er man voksen.

Men som dagen nærmede sig for mig, hobede omverdenens forestillinger sig op: »Så, nu kan du finde ud af, hvem din far er«, og »Endelig kan du få svar på, hvem du er, og hvor du kommer fra«, lød det.

Jeg har faktisk en åben donor, men har ikke valgt at tage kontakt.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

Mest læste

    1

  1. Det bliver en dødedans for Trump, hvis han lader sig ydmyge af »iskold taber«

    2. 2

  2. Stjerne­arkitekt advarer: En giftig cocktail har store konsekvenser for København

    3. 3

  3. »Vi førte krig mod Sverige i 21 år. Hvor længe er I parate til at kæmpe?«: Putins fredsforhandler er helt radikal

    4. 4

  4. Seniorer har fået den ene økonomiske fordel efter den anden. Nu får de en mere

    5. 5

  5. ​»Nu vil jeg gerne ud«, sagde min sidemand, da forestillingen endelig var forbi

    6. 6

  6. »Vi risikerer simpelthen at skabe et savn hos donorbørn, der ikke nødvendigvis var der i forvejen«

PodcastSe alle

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her