Statsministeren lovede i sin nytårstale, at den opvoksende ungdom vil blive den mest veluddannede generation nogensinde. Men statsministeren glemte dem, der ikke kan klare en uddannelse. Direktøren for Dansk Arbejdsgiverforening, Jørn Neergaard Larsen, forsikrede i forbindelse med akutpakken i efteråret, at arbejdsgiverne vil tage et socialt ansvar. Det er der måske mere brug for.
Dels hjælper statsministerens løfter om uddannelse ikke alle de mennesker, der har været uden arbejde, og som ikke kan klare en uddannelse, dels er der mange, der ikke kan klare en uddannelse i forlængelse af skoleforløbet. Det er derfor mere aktuelt at spørge arbejdsgiverne om, hvor langt den forsikrede sociale ansvarlighed egentlig går? Foreløbig har arbejdsgiverne ikke indfriet løfterne. Er arbejdsgiverne virkelig parate til at tænke nyt? Grundlæggende nyt? Eller skal vi bare dalre videre med vanetænkningens mantra om, at alle skal have en uddannelse, og at vi kan uddanne os ud af alle problemer? Der er behov for et nyt menneskesyn. Mennesket er ikke en dyreart med nogle milliarder klonede eksemplarer, men en enestående skabning med forskellige forudsætninger, evner og kulturel og etnisk baggrund.
